Fortsæt til indhold

Fuld fart i Spar

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Der var fart over indkøbsvognene i søndags hos Spar på Grundtvigsallé i Sønderborg. Seks familier blev udtrukket til en Super-Shopper konkurrence, hvor det gjaldt om på to minutter at fylde indkøbsvognen med varer for et beløb så tæt på 999,95 kroner som muligt.
Slagets gang blev styret af købmand André Pickardt udstyret med et stopur, mens Lone Pickardt efterfølgende læste varerne ind på kasseapparatet, for at finde det nøjagtige beløb.
En for en blev deltagerne sendt af sted med et 3-2-1 go! De seks familier var forinden blev udtrukket blandt et halvt hundrede kuponer, og nu skulle det gå stærkt.
Det endte med, at Anne Marie Boisen med hjælp fra sin mand endte med en bon på 1.018 kroner, og hun blev dermed kåret som vinder af konkurrencen. Førstepræmien bestod af et gavekort til en værdi af 1.000 kroner til Spar Sønderborg.

Vinder-parret hr. og fru Boisen havde gang i hovedregningen, mens vognen med hård hånd blev navigeret gennem gangene hos Spar på Grundtvigsallé.
Købmand André Pickardt stod for tidtagningen.