Er det nemmere og mere overskueligt at drive klub?

Med et forestående kommunevalg kommer der virkelig fart under sålerne, når man skal vise sig frem i det offentlige rum med henblik på at blive genvalgt, og det er da også fair nok på sin vis. MEN det ville nu heller ikke trække fra, hvis man så havde en pulje penge at dele ud af til idrætslivet, der til gengæld battede noget. Det er en politisk beslutning, og den kniber det gevaldigt med at få taget. Senest valgte et flertal i kommunalbestyrelsen at nedlægge kommunens elitehold i ishockey, da man ikke ville yde klubben et lån, selvom en ekstern og bestilt revisor havde sagt god for klubben. En helt igennem uforståelig handling, når man nu har valgt at være en sportsby også om vinteren. I begrundelsen for at yde økonomisk tilskud støttes eliteklubberne ud fra tre præmisser: En, hvor man yder økonomisk støtte for at skabe bedre forhold til eliteudøverne. En, hvor man stiller faciliteter til rådighed gratis og endelig en sponsoraftale med kommunen, hvor man blandt andet i sponsoraftalen som klub slipper for at afholde udgifter til baneleje, halleje med mere til at få en pose penge i hånden. Der er så en opdeling af, hvor mange klubber, der kan ligge i elitesatsningen, og her lægger kommunen op til 2- 4 foreninger. Det har været HIF fodbold og elitemandskabet i ishockey. Den næste gruppe er så ¿boblerne¿, der ligger lige under eliten og lige mangler det sidste i at være hovedsatsnings- idrætsgren. Det er volleyballklubben, badmintonklubben (HBC), tennisklubben, floorballklubben, svømmeklubben, kajakklubben, HIF¿s amatørafdeling, ishockeyklubbens amatør- og dameafdeling, atletikklubben samt skøjteklubben. Curlingklubben søger ikke midler fra den konto. I 2012 fik de ansøgende klubberne i alt 990.000,- kr. af en pulje på omkring 1.000.000,- kr. I 2013 er beløbet næsten det samme. Svømmeklubben er gået ned i tilskud med i alt 5.000,- kr. til 50.000,- kr. Hockeyklubben er steget med 25.000,- kr. til 150.000,- kr., fordi klubben har et kvindehold, der er dansk mester og spiller internationale kampe. Badmintonklubben er sat 5.000,- kr. ned i ydelse til 50.000,- kr., men modtager samtidig kr. 100.000 minus moms i et kommunesponsorat, Kajakklubben har fået et plus på 10.000,- kr. og modtager nu 90.000,- kr. Skøjteklubben er sat 3.000,- kr. ned til 37.000,- kr. Fodboldklubben er sat 50.000,- kr. ned til 250.000,- kr. Volleyball modtager fortsat de samme 100.000,- kr. Floorballklubben mistet 25.000,- kr. og er nede på 50.000,- kr. Atletikklubben er steget med 30.000,- kr. til 150.000,- kr., og endelig er tennisklubben steget 40.000,- kr., så de i år modtager 80.000,- kr. Udmøntningen er foretaget af KFU og Idrætsrådets repræsentanter, på baggrund af de nyligt udarbejdede ansøgningskriterier. Den røde tråd? Thomas Stryhn fra volleyball-klubben: - Som klubmand savner jeg og flere af mine kolleger i andre foreninger den røde tråd. Den er meget svær at få øje på i de politiske handlinger og prioriteringer. Der er mange gode tiltag, og Idrætsrådet arbejder flot for at hæve idrættens status i byen, men hvem tager de endelige beslutninger, og hvor er det forum, hvor de tages? - Hvem er det, der vurderer, om den ene eller den anden klub skal være hovedsatsningsklub, bobler eller sendes helt ud? Hvad er præmisserne? - Da alle involverede er sportsfolk stræber vi jo efter avancement og er vant til at kende spillereglerne. Derfor springer det os i øjnene, at antallet af tilgodesete klubber ikke umiddelbart passer til hensigtserklæringerne, som er reglerne for at yde støtte, hvor der maximalt kan indgå 8 klubber og ikke 10... - Jeg synes, vi er for mange klubber om for få penge. Der er lagt op til fra det politiske, at der er 2-4 eliteklubber, hvor jeg kun ser kun HIF fodbold. I ¿boblergruppen¿ taler man om 5-8 i antal, og her er mindst 13 klubber, da flere ansøgere har fået afslag på deres ansøgninger ... - Så er der sammenfald mellem flere klubber, der får tilskud fra andre konti, og det er bestemt ikke klart, hvor meget den enkelte klub modtager fra kommunen. Det ville være herligt, hvis man kunne få klarlagt grundlaget for at erhverve elitehovedsatsningsstatus. Handler det om tv-tid, eller anden profilering, eller er det de såkaldte modydelser fra klubberne til kommunen, som er en elastik, der er meget svær at styre. Hvad med dokumentation for de modydelser, der tidligere og fremadrettet vil tilgå kommunen? Hvem ser dem? - Vi vil da rigtig gerne lære af andre eliteklubber som også arbejder dagligt med deres udviklingsmiljø. Vi spiller i landets bedste række i volleyball, har været på landsdækkende tv og deltager i internationale stævner, så vi synes, vi hører til eliten i Danmark ... - Hvidovre kommune vil jo gerne kåres til ¿årets idrætskommune¿, og det er en fin målsætning, men når jeg ser på de kommuner, der senest har opnået den status, så er Hvidovre kommune ikke målrettet nok i profileringen af idrætten og prioriteringerne ... - Det hænger ikke sammen med den målsætning, man har. De nominerede byer til Årets idrætskommune har en rød tråd i deres arbejde for idrætten. De erkender, at det ikke er billigt at være med på topplan, men de siger, at det er nødvendigt og danner bro mellem elite og bredde. Især med henblik på fremtiden. Man investerer i de levende og aktive og lægger de mere døde ting fra kulturen lidt til side. Nu har jeg eksempelvis ikke noget imod Lokalhistorisk Arkiv, men de får da vist en forholdsmæssig stor sum penge til deres projekt? -Både regeringen og organisationerne lægger på baggrund af de veldokumenterede fordele idrætten medvirker til inden for det sociale område, sundhedsområdet og indlæring, op til at prioritere fysisk aktivitet og foreningsverdenen i langt højere grad. Derfor håber jeg også, at politikerne vil sætte idrætten højt på dagsordenen og deres politiske programmer, da vi er så heldige i Hvidovre at have så mange dygtige og ambitiøse idrætsledere ...