"Byen fik god opbakning"
Christian Schulz, Hjortebrovej 67, Haderslev, skriver dette indlæg
Nu har der været masser af arrangementer i Haderslev de sidste 2 uger med påskeaktiviteter og så Haderslev Butikkers Sports event som netop har været afholdt den forgangne weekend.
Rigtig mange valgte at bakke op om aktiviteterne og det viser at vi godt kan stå sammen i Haderslev. Det hele hænger jo sammen – mange mennesker i byen giver også øget omsætning, fordi ved at støtte de lokale butikker sørger vi jo også for at vi fremover har en Handelsby som er fyldt med spændende forretninger og special butikker
Mange går og siger at der aldrig sker noget i Haderslev, men hvis man ser på de aktiviteter som er planlagt er der kun en lørdag frem til den 1. juli hvor der ikke allerede er planlagt aktiviteter i Haderslev By.
Den opbakning som butikkerne har fået den sidste tid kunne man også godt ønske at ?vores? fodboldklub kunne få – de har hårdt brug for det.
SønderjyskE fodboldklub har ikke præsteret på hjemmebane i rigtig lang tid, men på trods af dette ,er vi nød til at bakke op om holdet hvis ikke vi i næste sæson skal på stadion og møde Brønshøj, Hjørring og Hobro. Så kom nu på stadion og vis at vi Sønderjyder ikke kun står sammen om vor ishockey hold men også om Superliga holdet i fodbold. Tænk hvis vi næste gang på stadion den 21. april i kampen mod OB kunne blive 5.000 tilskuere – det kunne værre rigtig fedt.
Måske kunne det være en ide hvis alle banker i Haderslev købte kampen og afregnede efter hvor mange billetter de hver for sig havde udleveret til sine kunder – det kunne måske gøre at opbakningen blev større.
Sloganet kunne værre: ? SønderjyskE vil gi OB nogen bank? Hent en gratis billet i din egen bank.
Vi sønderjyder gir ikke op uden kamp – hent en billet i din bank!