Fortsæt til indhold

Stændertorvet alt for dyrt

Kommunens 25 mio. rækker slet ikke til at gennemføre projektet på tre år

Arkiv
Arkiv

Arbejdet med et nyt Stændertorv bliver langt dyrere end beregnet, så de 25 millioner kroner, kommunen har afsat til arbejdet over tre år, forslår slet ikke. Projektet har været udbudt i licitation, og tilbuddene ligger fra 40 mio. og opefter.
- Vi har fået meget dårlig rådgivning, når der er tale om så stor en fejlberegning. Noget er gået helt galt, og nu undersøger vi, om der kan gøres et ansvar gældende, siger borgmester Joy Mogensen.
Hun er ærgerlig over, at planen om en forskønnelse af Roskildes centrale plads løber ind i så store problemer, allerede før arbejdet er kommet i gang.

Tre muligheder

I princippet har kommunen nu tre muligheder:
Den første er at sende det i udbud igen, i håb om at den økonomiske afmatning, der også har ramt indenfor byggesektoren, vil give et billigere tilbud. Men det virker nu ikke særligt sandsynligt, når alle de første tilbud lå så langt over prisrammen.
Den næste variant vil være at spare på selve projektet.
- Men det vil være en meget dårlig idé, når vi nu taler om Roskildes vigtigste torv, der også fungere som byens ansigt udadtil overfor de mange turister og andre gæster, mener Joy Mogensen.
Løsningen kan i stedet blive at forlænge arbejdet over flere år, så der på den måde kan samles ekstra penge til at gøre det færdigt.
tk