Fortsæt til indhold

Søren sejlede stik syd

Kom til et foredrag med Søren Stidsholt Nielsen, der rundede Kap Horn i verdens største sejlskib

Arkiv
Arkiv

Til TallShips Frederica får du mulighed for at komme helt tæt på det sagnomspundne Kap Horn. TallShips får nemlig besøg af Søren Stidsholt Nielsen, der sidste år påmønstrede den russiske, firmastede bark, STS Sedov for at runde Kap Horn, - også kaldet sømandens Mount Everest.
Foredraget med Søren Stidsholt Nielsen lægger op til et par spændende maritime timer. Tilhørerne kommer på den store rundtur på den legendariske Sedov, og de skal møde besætningsmedlemmer, kadetter, letmatroser, delfiner og albatrosser i en fortælling med masser af billeder, film, lyd og fakta.
Foredraget er forbeholdt dem, der har købt entre til TallShips Fredericia 2013. Det finder sted lørdag den 1. juni kl. 16 i Marinestuen hos Fredericia Marineforening. Der er kun plads til 40 tilhørere. Tilmelding: Fredericia Turistbureau på turisme@fredericia.dk eller 7211 3511.