Fortsæt til indhold

Kold krig og koncerter

Politihjemmeværnet i Koldings arbejdsopgaver har ændret sig meget i løbet af de sidste år. I lørdags kunne man fejre 60 års jubilæum

Arkiv
Susie Jessen

jubilæum Der var imponerende optog, tamburkorps og uniformerede hjemmeværnsfolk i hvert et hjørne af Akseltorv i lørdags, de Politihjemmeværnet i Kolding kunne fejre 60 års jubilæum.
Her kunne nysgerrige koldingensere blandt andet få oplysninger om, hvad politihjemmeværnets funktioner er i dag og hvordan opgaverne har ændret sig siden stiftelsen i 1953. Iver Fischer Krogh var kompagnichef i Politihjemmeværnet i Kolding ra 1995-2011. Han har været ved politihjemmeværnet i Kolding siden starten af 1980erne og kan dermed skrive under på, at der er sket en stor forandring i arbejdsopgaverne.
I 1980erne stod arbejdsopgaverne på at sikre Danmark i tilfælde af en russisk invasion. I dag drejer arbejdsopgaverne sig mere om opsyn ved koncerter og trafikregulering. Dog, har der inden for de seneste år også været voldsomme hændelser.
?Der er en lang række opgaver, som jeg vil huske. Nogle sjove, og andre tragiske. De store hændelser vil jeg selvfølgelig huske. Blandt andet Seest, hvor politihjemmeværnet jo stod for evakueringen af beboerne i området og det efterfølgende opsyn, fortæller Iver Fischer Krogh.
Jimmi Rømer er nuværende kompagnichef. Han peger på, at politihjemmeværnets vigtigste opgave i dag, er at støtte og hjælpe politiet, når der er behov for det.
?Det kan være alt fra cykelløb til koncerter. Så stiller politiet opgaver til os og så kastes vi for løverne. Jeg er overbevist om, at politiet ikke ville være stand til at løse de samme opgaver i dag, hvis de ikke havde politihjemmeværnet?, fortæller Jimmi Rømer.
Jubilæet blev fejret på Akseltorv det meste af lørdag formiddag med forskellige aktiviteter. Klokken 13.00 var der et lettere traktement på rådhuset, hvor Nykredit Fonden overrakte Politihjemmeværnet en check på 40.000 kroner.

Politihjemmeværnet fremviste nogle af deres arbejdsopgaver. Blandt andet er det politihjemmeværnet, der rykker ud ved ulykker. Foto: Susie Jessen.