Fortsæt til indhold

I London

Mamma Mia blev det 4-0

Arkiv
Jørgen Flindt

Jo vist, de andre fædre var over mig. Her stod vi på kanten af fodboldbanen, hvor vores 11-årige piger havde trænet fodbold, og da jeg så får sagt, at jeg skal til London, så lyder spørgsmålet promte:
- Skal du ind og se fodbold? Og jeg kunne svare, at ja, det var planen, for vi skulle have været ind og se Watford mod Blackburn, men at jeg havde takket nej, for jeg havde fået tilbudt en billet til musical i West End. Mamma Mia. Og det ville jeg hellere, for jeg er vild med Abbas musik.
Min første store kærlighed var Agneta, I ved hende den lyshårede fra Abba, og selvom jeg kun var et barn dengang, så var hun kvinden i mot liv.
Efter min mor, selvfølgelig.
Så da billetten til musicalen sang for mig 'Take A chance on me', slog jeg til.
Men uha, hvor var der dømt stikpiller fra de andre fædre på kanten af fodboldbanen, for hvordan kunne jeg skifte en fodboldkamp ud med en musical? Nå, det var nu godmodige drillerier, og jeg forstod jo godt de andre fædre.
Fodbold. Livets salt. Og så engelsk fodbold, jamen det er jo livets salt tilført krydderier og c-viaminer. Rent guf at besøge et engelsk stadion, når man som jeg, og de andre fædre, er vild med fodbold.
Men lad det være sagt. Fodbold kommer og går. Jeg har set fodboldkampe på så forskellige steder som Lenin Stadion i Moskva, Wembley i London og Vingsted i, nå ja, Vingsted.
Men jeg havde aldrig set Mama Mia, og derfor valgte jeg promte den mulighed. Nu har jeg så set den, og ser den såmænd gerne igen.
Åh jo, "I do, I do, I do".
Men så nemt er det heller ikke bare lige at komme forbi London og få billletter til den musical, så måske var det en enlig svale.
Skidt med det. Oplevelser er, når de er der.
Men jeg vil gerne anbefale andre at se forestillingen. I London. Der er noget over London, der er noget over at gå i teatret og der er noget over Abbas musik, der bare gør en glad.
Så imens jeg sad der i teatret med min bonusdatter Anna og min niece Iben, så min far og min svoger fodbold i Watford, hvor min svoger og søster og niecerne bor (næsten da, da de bor en lille by lidt derfra). Det betød, at jeg ikke så fodbold den dag, men jeg fik en uventet, men fantastisk oplevelse, i et smukt teater, hvor gode skuespillere underholdte så godt, at vi alle dansede til musikken til sidst.
Og Mamma Mia for wen sejr på boldbanen, for Watford bankede Blackburn 4-0, og vi ved jo godt, at "The Winnner Takes It All."