Fortsæt til indhold

"Så er vi kvit, Mario"

Viceborgmester Hans Peter Geil og cheftræner Mario Simioni har ikke længere noget 'hængeparti'

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Da SønderjyskE tilbage i 2006 slukkede 24 års guldtørst, med det første mesterskab siden 1982, hed borgmesteren for den nye storkommune Hans Peter Geil.
Træneren hed også dengang Mario Simioni, og de to herrer gav hinanden et løfte. "Vi giver jer en ny hal at spille i, og så giver I os et mesterskab der," lød aftalen, fortæller Hans Peter Geil.
Siden 2011 har SE Arena været hjemmebane for SønderjyskE og i tredje forsøg lykkedes det så at hente mesterskabet.
"Nu er vi kvit," sagde Hans Peter Geil til Mario Simioni, og den store italiensk-canadier nikkede smilende.