Fortsæt til indhold

110.000 var til ishockey

Tilskuerfremgangen fortsætter i SE Arena. Syd- og sønderjyderne myldrer til ishockey

Arkiv
Arkiv

Syd – og sønderjyderne har i den grad taget SønderjyskEs danske mestre og SE Arena til sig. Den lyseblå ishockeyklub kunne i slutspillet flere gange hænge de røde lygter op foran indgangene til SE Arena.
SønderjyskE Ishockey kan efter den forgangne sæson igen notere en fremgang i antallet af tilskuere, og adm. direktør Klaus Rasmussen er da også meget tilfreds med udviklingen.
"Vi er glade og stolte over resultaterne og den fortsat stigende tilskuertilstrømning til kampene i SE Arena. I sidste sæson kunne vi notere en tilskuerfremgang på 32,3 %, og tendensen er fortsat i denne sæson, hvor vi totalt kan glæde os over en yderligere fremgang på 12 %. Det er værd at bemærke, at tallene udelukkende omhandler kampene i AL Bank Ligaen. Med pokalkampe, træningskampe og i særdeleshed OL kvalifikationsturneringen i februar har vi haft omkring 110.000 tilskuere til ishockeykampene i SE Arena."
"Det er ganske enkelt imponerende, og understreger den store interesse for ishockeysporten i vores landsdel," understreger Klaus Rasmussen.