Fortsæt til indhold

Super punktum for en god sæson

Haderslev Jazzclub sluttede sæsonen af med forrygende børnejazz

Arkiv
Peter Rasmussen

Alt gik op i trommelyd denne lørdag. Haderslev Musikskole havde samlet ca. 100 elever til trommedag på Lagoniskolen imens Haderslev Børnebibliotek og Haderslev Jazzclub havde inviteret til 'DrumDrum' med Benita Haastrup på Månen. Sidstnævnte havde samlet 134 børn og voksne, som virkelig fik én på opleveren. Der var trommen, trommesnak, dans og sang til den store guldmedalje.
Dermed er årets jazzsæson sendt på sommerferie. Det har været en god sæson, og én af de ting som glæder jazzclubben meget er den ros, som man hele tiden hører fra de gæstende orkestre:
"Måne-salen er bare en fantastisk sal at spille i, og både den og publikum blev rost igen og igen,"siger Sven Søndergaard, der er formand for Haderslev Jazzclub.