Fortsæt til indhold

Interesse for at levere

Mange ville gerne være leverandør til Haderslev Kommune

Arkiv
Arkiv

Cirka 60 personer fra lokale virksomheder havde sagt ja tak til at høre om muligheden for at blive leverandør til kommunen. Arrangementet blev holdt tirsdag den 9. april på Hotel Harmonien, og det var både håndværksmestre og små enkeltmandsfirmaer, der var med til arrangementet.
"Vi vil I hvert fald gøre vores til, at der ikke er nogen, der forlader lokalet her uden af vide, hvordan reglerne er, og den store interesse for arrangementet gør også, at der nok ikke skal gå alt for længe, inden vi holder et lignende arrangement," indledte borgmester Jens Christian Gjesing med at sige.
På mødet blev der fortalt om gældende regler og krav til virksomheder, når de vil byde på en kommunal opgave, og en leverandør fortalte om sine erfaringer.
Det var Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråd, der havde inviteret til arrangementet, og de fremmødte fik også lejlighed til at hilse på den kommende chef for erhvervsfremme i kommunen, Gert Helenius. Han starter i sit nye job den 1. maj, men ikke lagde skjul på, at han glæder sig til at starte og komme ud og hilse på virksomhederne i kommunen.