Fortsæt til indhold

Runrig starter jubilæums-tour i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Den 28. april kan Runrig fejre sit 40-års jubilæum. I den anledning kommer det skotsk-keltiske band også til Danmark, hvor touren starter i Mølleparken i Sønderborg den 31. maj.
Der var faktisk ingen, der kunne huske den nøjagtige dato for Runrigs fødsel. Hverken bandet, fans eller venner der var med den gang tilbage i april 1973.
Men det var i 1973 det hele startede. Runrig var navnet, og stedet var Isle Of Skye i Skotland. Både dengang og lige siden var det de to Macdonald-brødre Rory og Calum på henholdsvis bas/vokal og perkussion, der dannede grundstammen i bandet og skrev langt de fleste af bandets sange. Kort tid derefter kom Macolm Jones og Iain Bayne med i bandet på guitar/pipe og trommer. De er også med i dagDene 40 år efter.
Datoen den 28. april kom frem efter et besøg på Scottish National Library, hvor nogle få linjer i en gammel avis bekræftede, at Runrig blev dannet ved en koncert i Kelvin Hall i Glasgow præcis den 28. april 1973.