Ballonsværd for solidaritet
Til 1. maj på Hestetorvet var der masser af store og men også lidt handling
En lille dreng står overfor sin lige så lille kammerat på Hestetorvet.
Den ene har et flot orange ballonsværd i sin ene hånd, mens den anden ikke har noget at lege med.
Drengen med sværdet kigger lidt på sin ven, hvorefter han bestemt rækker den formede orange ballon frem.
Den anden dreng kigger lidt forundret på det fremstrakt sværd og spørger, om det er til ham.
Sværdets ejermand nikker.
Praktiske problemer
En gang imellem skal der små ting til at understrege og indramme de store ting.
'Solidaritet', 'regerings overgreb' og 'nødvendighedens politik' var bare nogle af de højtflyvende ord og begreber, der susede udover tilskuerne, da LO holdt 1. maj på Hestetorvet.
Men for mange af de fremmødte drejede forsamlingen på Hestetorvet sig om andre meget mere håndgribeligt.
For eksempel var der lærerne, der udgjorde en stor andel af de fremmødte.
Efter regeringsindgrebet, der i sidste uge satte en stopper for den langstrakte folkeskolekonflikt, er sagen allerede ved at glide ud af manges bevidsthed.
En unik situation
Men for lærerne har indgrebet fået meget håndfaste konsekvenser.
Konsekvenser lærerforeningens kommende formand i Roskilde, Peter Hansen blandt andet var på scenen og tale om.
- Efter indgrebet er lærerne ikke garanteret bare et minuts forberedelse til en undervisningstime, hvilket er helt unik for os i Danmark, sagde han blandt andet og fortsatte:
- De 300 kroner lærerne får ekstra i løn om måneden, er slet ikke nok til at dække det tabte ved alle de ordninger, der er blevet afskaffet.
Den kommende formands ord blev mødt med stor opbakning fra de tilskuerne, der både hujede og klappede i anerkendelse.
Talte til rygge
Borgmester Joy Morgensen måtte til gengæld nøjes med en noget mindre positiv reaktion fra de fremmødte lærere.
Hun gjorde ellers en stor indsats for at understrege, hvilken side af stregen hun stod på i forhold til konflikten.
- Der er blevet sagt mange uheldige ting i løbet af debatten, men ikke her i Roskilde.
- Vi har den dybeste respekt for lærernes engagement, og ved hvor vigtig deres indsats er, sagde borgmesteren fra talerstolen.
Men gestussen syntes ikke helt at ramme plet hos lærerne, der bestemt vendte ryggen til scenen under hele Joy Mogensens tale.
Noget der ikke faldt i lige godt jord hos alle de fremmødte.
- Det er simpelthen uforskammet, var meldingen fra en af de utilfredse i forsamlingen.
En rød rose
For at sørge, at der også var underholdning udover de glædende politiske taler havde LO også sørget for, at der var musik til løjerne på Hestetorvet.
Blandt andet kiggede de duoen i Kadittenkadatten stod for nogle af de traditionelle indslag.
Den umøntet sig selvfølgelig i den nødvendige 'Jeg har set et rødt flag smælde' men også i en lidt anderledes solidaritets erklæring.
Under duoens optræden satte en mand sig på forreste række lige foran scenen.
Hans blik var helt fortabt i, hvad der foregik på scenen.
Mellem sine knæ havde han en stor rød rose, som han, da musikken stoppede, nærmest andægtigt overrakte til duoens kvindelig halvdel.
Så et ballonsværd og en indfølt beundre viste virkelig, at der var følelser og solidaritet i spil 1. maj
hw@roskildeavis.dk