Fortsæt til indhold

Bøtten blev fyldt med det samme

Scleroseforeningens mand nåede ikke engang at stille sin bøtte ned, før den var fyldt op med mønter. Du kan også støtte den gode sag i denne tid

Arkiv
Rune Weitling

Nu maler Scleroseforeningen igen kommunen grøn i form af opstilling af indsamlingsbøtter i blandt andet forretninger og cafeterier.
Cafeteriet i Kaj Lykkes Golfklub i Bramming støtter hver år op om indsamlingen, men i år var alligevel en helt speciel oplevelse for foreningens frivillige repræsentant Erik Sørensen, da han kom ud for aflevere den grønne indsamlingsbøtte.
Med bredde smil stod cafeteriaets to forpagtere, Hanne B. Pedersen og Lone Mouritzen, nemlig klar til at modtage ham. Ikke blot fordi Erik Sørensen er en flink mand, men også fordi de havde hænderne fuld af mønter, som straks blev konverteret til en fyldt bøtte. Dermed kunne Scleroseforeningen konstatere den første fyldte bøtte, inden indsamlingen for alvor er kommmet i gang.
"Det er så dejligt, at vi kan hjælpe med denne indsamling. Alle herude bakker op om det," lyder det fra Hanne B. Pedersen og Lone Mouritzen.
Det er en hjertesag for de 2. forpagtere, da de begge tidligere har været ansat i sundhedssektoren som henholdsvis social og sundhedsassistent og social og sygehjælper og derved erfaret, hvad sclerose kan forårsage ved mennesker.
Dette års indsamlede midler vil indgå i den pulje penge, som Scleroseforeningens forskningsudvalg hvert år uddeler til en række forskere landet over. Alene i 2013 har foreningen uddelt næsten 11 millioner kroner til forskning i sclerose.