Fortsæt til indhold

Lisbeths Køreskole vælger nye Honda motorcykler

Lisbeths Køreskole, der er repræsenteret i Esbjerg, har købt stort ind. Motorcyklister kan glæde sig

Arkiv
Arkiv

Lisbeths Køreskole og Friis MC fra Horsens har indgået et samarbejde, hvor Friis MC netop har leveret 11 nye Honda motorcykler til Lisbeths Køreskole.
Lisbeths Køreskole, der blev startet i 1986 af Lisbeth Jensen, er repræsenteret i 12 jyske og fynske byer, heriblandt Esbjerg, og man ønsker med ordren at signalere, at man satser stort på motorcykler i 2013. Lisbeths Køreskole har valgt Honda CBF600SA til landevejsbrug og CBF600N til undervisning på bane, og selvom Friis MC er en af de største danske Honda motorcykelforhandlere, er en ordre på 11 motorcykler til samme kunde ikke hverdagskost.
Valget er faldet på Honda, fordi Lisbeths Køreskole ønsker at signalere kvalitet og tilbyde kunderne en god oplevelse, når motorcykelkørekortet skal erhverves.