Presset ligger på Næstved
- De skal vinde for at bevare oprykningschancen, mener Hvidovres træner Per Nielsen inden kampen på onsdag kl. 19
- Næstved spiller lidt anderledes end FC Nordvest, men som jeg ser det, er de nødt til at komme frem på banen for at vinde, og det skal de for at bevare deres chance om oprykning, mener HIF¿s træner Per Nielsen - Vi har en meget bred trup, og den giver os en masse muligheder, så det kan sagtens være, at vi stiller op noget anderledes end mod FC Nordvest. Jonas Hebo er lettere skadet og måtte lade sig udskifte, og det gør ham tvivlsom. Men vi har truppen til at bære det, og så må man lige huske på, at der skal afvikles mange kampe i den kommende tid, så der er brug for alle... - Det jeg så i kampen i fredags mod Nordvest var meget tilfredsstillende. Vi prøvede hele tiden at spille vores eget spil med de kvaliteter, vi har, og det lykkedes i store træk, selvom banen var meget svær at spille på. Vi havde den rigtige indstilling og attitude på banen i begge ender, og det kommer man langt med. Nordvest har en god offensiv, som vi fik lukket godt og grundigt ned. Alle de gode ting skal vi tage med onsdag aften...