Fortsæt til indhold

Distancerne ændret i Hvidovre C-løbet

Nu tilmelding til løbet lørdag den 11. maj

Arkiv
Arkiv

- Og der er virkelig noget at løbe efter, fortæller Per Arild fra Lions clubben, der igen i år står for afviklingen af løbet. - Vi har ændret lidt på distancerne, idet vi i år løber 2 km. for børn op til 12 år, og kun 5 km. for voksne. Prisen er som tidligere 50,- kr. for børn, og 70,- kr. for voksne + et mindre gebyr. For at gøre det nemt, kan man melde sig til ved at gå ind på hvidovrec.dk og så følge vejledningen derfra. Børneløbet starter kl. 10, og de voksnes løb kl. 11. Mange præmier Til vinderne i de to klasser 5 km. for damer og herrer, er der et gavekort til Sportmaster på 800,- kr. 500,- kr. og 200,- kr. til henholdsvis nr. 1. 2 og 3. Til børnene er der flotte pokaler til nr. 1. 2. og 3. ligesom alle deltagerne i børneløbet får udleveret en medalje. Der er endvidere masser af lodtrækningspræmier, skænket af de handlende i Hvidovre C. Start og mål er fra torvet i Hvidovre C, og igen i år løber deltagerne med en chip på nummeret, således at man så snart man er i mål, kan se sin tid. Goodie bag Sidste frist for tilmelding er den 4. maj, og alle der har meldt sig inden fristen udløber, får en gratis goodie bag udleveret på dagen. - Vi håber at mange vil deltage i løbet, og dermed være med til at støtte vores humanitære arbejde. Så på med løbeskoene, og få en dejlig lørdag formiddag i maj slutter Arild.