Kom tættere på et Kina i forandring
Fyraftens-arrangement på Hvidovre Gymnasium & HF med Kina-ekspert Verner Worm
På næste tirsdag den 23. april kl. 16.00 kan du blive meget klogere på Kina, når professor Verner Worm fra Copenhagen Business School holder foredrag for alle interesserede på Hvidovre Gymnasium & HF. Verner Worm, som også er lokal Hvidovre-borger, fortæller om Kinas økonomiske udvikling siden 1978. Han vil desuden komme ind på landets satsning på økonomi i stedet for revolution, samt hvordan kultur og omgangsformer influerer på samhandel med Kina. Du kan se frem til et meget spændende og informativt foredrag, som vil give et unik indblik i Kinas betydning for vesten i almindelighed og Danmark i særdeleshed. I kraft af Kinas økonomiske udvikling de senere år, kommer vi ikke uden om potentialet i samhandel med landet. Verner Worm er professor i kinesisk handel og udvikling, og er tilknyttet Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS. Derudover har han siden 2008 været leder af Copenhagen Business Confucius Institute ved CBS. Han optræder jævnligt som Kina-ekspert i de danske medier og har tidligere været bosat i Kina. I forbindelse med arrangementet er der en lille foto- og bogudstilling ¿Indtryk fra Kina¿ på Avedøre Bibliotek, som løber indtil den 25. april 2013. Arrangementet er en del af foredragsrækken i Avedøre, som er et samarbejde mellem Avedøre Kirke, BuQetten, Avedøre Bibliotek, Fritidsbutikken og Hvidovre Gymnasium & HF. Foredraget ¿Kina i forandring¿ foregår tirsdag den 23. april kl. 16.00 på Hvidovre Gymnasium & HF, Blytækkerporten 2. Alle er velkommen, og der er fri entré.