Fortsæt til indhold

Død efter fald på 11 meter

Arkiv
Arkiv

En 49-årige mand døde mandag eftermiddag i en arbejdsulykke på virksomheden Sanistål ved Taulov. Ulykken skete kl. 14.53.
"Manden skulle udføre servicearbejde på en kran. Han stod i en lift 11 meter over jorden. Der skete tilsyneladende et eller andet med liften, så manden faldt ned. Arbejdstilsynet undersøger sagen," lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Manden, der er fra Egtved, døde på stedet.