Mindre papirarbejde for de små virksomheder
Venstre ønsker at gøre det nemmere for mindre virksomheder at ansøge om fritagelse for affaldsgebyr
Der findes rigtig mange små håndværkvirksomheder som blot består af én mand. Én mand der skal udføre alle opgaver selv, og som måske ikke lige altid kommer på kontoret til tiden. Det er netop dem som Venstre nu kommer i møde, blandt andet med et forslag om, at ændre reglerne for, hvornår man kan søge om fritagelse for det grundgebyr som de fleste erhvervsvirksomheder i dag skal betale.
"Ved næste møde i Teknik- og Boligudvalget, så vil vi stille forslag om, at man kan søge om fritagelse hele året rundt. Som det er nu, kan man kun ansøge én gang om året, men det er ikke sikkert, at alle de lige når det, så det forslår vi, at man ændrer på", lyder det fra borgmesteren der dog fastslå, at man stadig vil opfordre de erhvervsdrivende til at sende ansøgningen på et bestemt tidspunkt af året.
"Jeg har terpet affaldsregulativet igennem, og her står der, at man KAN sætte en ansøgningsfrist en gang årligt, men ikke at man SKAL, så det er det vi benytter os af", siger Jørn Pedersen.
Drop de årlige ansøgninger
Som reglerne er nu, så skal de virksomheder der ønsker at blive fritaget for at betale grundgebyret altså ansøge én gang om året. Men også dét tal vil Venstre have ændret.
"Vi forslår, at man kun skal genansøge hvert 5. år, og så skal vi sammen med SKAT lave stikprøvekontroller". Det er ikke nødvendigt at ansøge hvert eneste år, så det håber vi på, at få ændret", siger Jørn Pedersen.
Det næste møde i Teknik- og Boligudvalget er en 15. maj.
Grundgebyrer for erhverv
Grundgebyret er på 724 kroner + moms
Kommunen trækker en liste over alle P-enheder. (En P-enhed repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra. En virksomhed med et CVR-nummer kan have mere end en P-enhed) Man skal som udgangspunkt betale gebyret pr. P-enhed.
Der er visse krav man skal opfylde, for at blive fritaget for at betale gebyret, og man skal ansøge kommunen om dette.