Argghh, jeg blev ramt

Jeg står der midt i det hele er ved at hjælpe min fætters søn, Mathias, med et eller andet, da jeg ser dem ud af øjenkrogen. Først bag mig til venstre kommer Martin rullende henover det bløde gulv, derefter til højre kommer fætter Anders rullende og så bryder helved løs. Mathias og jeg bliver beskudt. Kuglerne flyver gennem luften, og mine fætre går amok.
Heldigvis med nogle farvestrålende bolde lavet i skumgummi.
Vi er alle i et legeland, og nok er det for ungernes skyld, at vi er der, meeeeeen når vi nu er der, så er det svært at holde drengen i en selv nede.
Han vil ud og lege, så derfor render vi voksne mænd rundt i strømpesokker og skyder skumgummikugler efter hinanden, og selvom formen måske ikke er som den var engang, så er træfsikkerheden det. Vi rammer hinanden, selvom vi kaster os rundt om hjørner, og vi griner højlydt undervejs. Børnene ligeså. De er trods alt ikke vant til at se deres fædre være så store legebørn.
Legen.
Den er så vigtig for børn, for det er gennem legen, der udvikler sig. Om der er udviklingen i fædrenes vilde leg er mere tvivlsomt, men det er vildt sjovt, i hvert fald for os der er med i legen, og det kan jo aldrig komme dårligt tilbage.
Legen er vigtig for voksne ligeså. Jo jo, der er forskel på at være barn og voksen, og der er forskel på leg. Voksne kan lege med alt fra rigtige flyvemaskiner til sex, og den slags lege kan og skal børn jo ikke kaste sig ud i.
Men voksne skal. Vi skal huske at lege, og give os lov til at være legevoksne, for det løsner op for så mange ting. Vi fætre griner og råber som små børn med meget dybe stemmer, og vi er helt udmattet på den fede måde bagefter.
Og hvor er kvinderne henne i denne historie. Ja, min moster Annegrethe er med herinde, for hun står foran mig nu og kaster en gul bold efter mig. Hun rammer ikke, og jeg kaster en bold tilbage. Den rammer nu heller ikke noget som helst, og vi spurter videre.
De andre kvinder her ved familiefesten sidder i et andet lokale og snakker.
Det er måske deres form for at lege, hvad ved jeg, for jeg er jo ikke en kvinde.
Men Mathias og jeg møder et par af de andre rollinger, nemlig Bjørn og Freja, og vi bliver enige om, at deres fædre, Fætter Martin og Fætter Anders, skal have bøllebank, så vi samler bolde op.
De kan bare komme an.....argghhh, der er de. De har atter sneget sig ind på os bagfra. Luskefætre. En bold rammer mig. Jeg er ramt. Om ikke andet er jeg ramt af et indre legebarn.