Din blodtype afgør hvad mad du kan tåle

Ligesom man ikke kan tåle blodtransfusion med en hvilken som helst type blod, er der ifølge blodtypediætteorien nogle former for mad, som mennesker af forskellig blodtype ikke tåler. Blodtypen afgør altså, hvilke typer mad man kan tåle. Spiser man mad, som ens blodtype afviser, kan det føre til sammenklumpning af blodcellerne, ligesom hvis man modtager blod af en anden type end ens egen.

Norsk læge i Danmark

Knut T. Flytlie er speciallæge i almen medicin. Han er født i Norge, uddannet læge i Tyskland, men har sin kliniske erfaring fra sygehuse i Danmark.
Han har praktiseret for sygesikringen i 15 år og arbejdet som flyvelæge for Statens Luftfartsvæsen.
Efter en studierejse til USA i 1988, med rejselegat fra Hjerteforeningen, øgede interessen for funktionel medicin.
Biologiske og kausale behandlingsprincipper på celleniveau blev nu afgørende for hans beslutning om at prøve noget nyt.
Han solgte sin sygesikringspraksis i 1990. Og begyndte at interessere sig for kost og livsstil både i forebyggelse og behandling og har blandt andet skrevet bogen "Mad som medicin og blodtypekost".

Forskel i udnyttelse af kost

Han mener, at hvis en gruppe mennesker fik den samme kost i længere tid, ville deres udnyttelse af kosten være forskellig. Nogle ville tage på i vægt, medens andre måske ville tabe sig. Dette skyldes at mennesker har forskellig forbrændingshastighed, immunsystem, hormonal aktivitet, tarmfunktion, nervesystem, temperament, stress, arv osv. Vi siger at nogle har hurtig forbrænding, andre langsom. Når man giver kostråd, er det vigtigt at tage hensyn til denne individualisme. Det er umuligt at lave én kost der er lige god for alle. "Ingen kan jo tåle alt, og der er mad, som kroppen reagerer negativt på. Filosofien bag denne diæt er sund fornuft," siger Knud Flytlie.
Forklaringen er, at blodtype A har antistoffer mod blodtype B, og derfor kan man ikke tåle mad, der har proteiner, der ligner blodtype B.
"Men mange spiser alligevel ubevidst efter deres blodtype, fordi de har erfaret gennem livet, at det føles bedst for dem," siger Knud Flytlie. Det kan også være derfor, kvinder pludselig får sjove kostvaner, når de er blevet gravide.
"De gravide kvinder får pludselig behov for noget, de ikke tidligere havde behov for. Fostret har taget det, der var nødvendigt og så mangler moderen det," siger Knud Flytlie.
Han har også et godt råd til folk med kolik-ramte børn.
"Har man et barn med kolik, så kan man prøve at justere på kosten ved at spise efter barnets blodtype, så burde mavepinen stoppe," siger Knud Flytlie.
Mange af de lektiner, en slags protein, som vi indtager gennem kosten udskilles af kroppen, fordi immunsystemet beskytter os. Men en del af de lektiner vi indtager optages i blodbanen, hvor de reagerer ved at ødelægge både røde og hvide blodlegemer. Fordi lektiner sammenklumper, begynder vores blodceller at klumpe sammen, når vi indtager lektiner, som er uforenelige med vores blodtype. Det kan føre til fedme, immunreaktioner, vævsskader, fødevareintolerancer, kræft og andre temmelig alvorlige sygdomme.