Fortsæt til indhold

Sådan får du en pæn græsplæne

Er dele af din græsplæne dækket af et hvidt, spindelvævslignende lag efter vinterens sne og frost?

Arkiv
Arkiv

Mange græsplæner er i vinterens løb blevet angrebet af sneskimmel – en svamp, der angriber græs under sne, og som ligner hvidt spindelvæv. Men i de fleste tilfælde kan man få sneskimlen til at forsvinde og få græsplænen til at se pæn ud igen, siger Bolius’ haveekspert, landskabsarkitekt John Henriksen. John Henriksen giver følgende råd: 1. Riv forsigtigt det døde græs væk med en gummirive. 2. Bland en topdressing af god muldjord, groft grus samt et par håndfulde græsfrø og NPK gødning sammen. 3. Fyld blandingen i hullerne i plænen og træd blandingen godt ned. 4. Jævn med en rive og vand.

Jernvitrol

Er din græsplæne alvorligt angrebet af sneskimmel, kan du vande med jernvitrol. Rullegræs kan også erstatte dele af en ødelagt plæne. Er store dele af græsplænen ødelagt kan det dog være nødvendigt at fræse hele plænen op og så en ny græsplæne.