Flotte fjerbold resultater i Tyskland
Arkiv
I weekenden d. 26-28. april deltog 74 ungdomsspillere fra DGI Sydvest Badminton Talenttræningshold med spillere fra bl.a. Esbjerg, Varde, Bramming og Ribe i Tysklands største badmintonturnering for ungdom – Flora Cup i Hamburg.
Turen var arrangeret af Bo Wendel fra DGI Sydvest. Spillerene vandt mange 1., 2., 3. og 4. pladser, og faktisk fik ESG Badmintonklub så mange point, at de nappede en flot 2. plads i kampen om at blive bedste klub samlet set. ESG vandt pokalen i både U13 & U15 som bedste klub i disse årgange. DGI Sydvest Talenttræningshold består af 80 spillere fra 12 forskellige klubber, der har en del træningssamlinger i løbet af sæsonen inklusiv træner kurser, og tager til fem fælles overnatningsstævner.