Fortsæt til indhold

Leg og bevægelse giver gladere børn og færre konflikter

Børnehuset Stenen er en af de institutioner i Hvidovre Kommune, som hver dag oplever de positive effekter af at sætte fokus på idræt, leg og bevægelse i den pædagogiske praksis

Arkiv
Arkiv

I børnehuset Stenen i Hvidovre Kommune er leg og bevægelse en naturlig del af hverdagen. Institutionen har gennemgået DGI¿s bevægelsesforløb ¿Smag for leg¿ og fået nye input til at arbejde med leg og bevægelse i hverdagen. - Så sent som i går var der fuld gang i fællesrummet med musik og bevægelse, og der var ikke den forælder, som ikke sagde, at her har man bare lyst til at blive. Det handler om simple redskaber til at skabe bevægelse og leg, og i sidste ende om at skabe god stemning børnene imellem, fortæller institutionens leder, Niels Jørgen Teglbrænder. Niels Jørgen Teglbrænder tilføjer, at bevægelse ikke kun begrænser sig til børnene, men at de voksne også skal involveres: - Vi laver i forvejen rigtig meget rytmik og bevægelse, men vi er altid meget nysgerrige over for nye tanker inden for dette område. De voksne skal fremstå som positive rollemodeller for børnene i forhold til leg og bevægelse både i og uden for institutionen. I DGI Storkøbenhavn bifalder man de positive effekter. - DGI Certificeringerne og vores bevægelsesforløb har jo først og fremmest til formål at skabe mere idræt, leg og bevægelse i institutionerne, så aktivitetsniveauet stiger. Men det er da glædeligt, at vi også kan dokumentere sideeffekter i form af gladere børn og færre konflikter når institutionerne arbejder systematisk med at gøre idræt, leg og bevægelse til en del af børnenes hverdag, udtaler Charlotte Bach Thomassen, Projektchef i DGI Storkøbenhavn. Undersøgelsen viser også at det ikke kun er børnene der bliver mere aktive, men at hele 71 procent af personalet i de adspurgte institutioner vurderes at være blevet mere fysisk aktive i deres arbejdstid.