Fortsæt til indhold

- Mit bedste mål som senior

HIF vandt den svære udekamp mod HIK med 1-0 på et drømmemål af Dia Raofat - nu venter Fremad A på fredag kl. 13

Arkiv
Arkiv

På fredag er modstanderen Fremad Amager, der kl. 13 gæster ¿Kæmpernes Arena¿. Det er St. Bededag, derfor det tidlige tidspunkt. - Jeg glæder mig altid til at spille mod Fremad Amager, fortæller ¿match-winner¿ Dia Raofat. - Der er altid liv på lægterne, når Fremads medrejsende fans deltager, og det er den slags kampe, vi alle har det godt med. Vi har haft taget på dem i de seneste opgør, hvor vi i slutfasen har fået lukket kampen ned. Det må gerne gentage sig på fredag... - Jeg forventer masser af intensitet og et spændende og medrivende opgør. Vi er blevet dygtige til at spille til nul, og det er et godt udgangspunkt, når man skal have point ind på kontoen. Vores defensiv er klart styrket. Omkring kampen mod HIK havde vi bolden meget, og da jeg så muligheden for at komme til afslutning, fyrede jeg af. Det er det flotteste mål i min tid som seniorspiller, og den efterlod ikke meget plads op i krogen. Jeg måtte lade mig udskifte mod Næstved med lyskeproblemer og har ikke trænet andet end lige op til kampen mod HIK, hvor jeg kunne melde mig klar. Jeg havde ikke regnet med at kunne spille en hel kamp, så heldigvis har vi en trup, der er så bred, at vi har flere muligheder, når skaderne kommer. Det var helt trygt, at Christopher Østberg kunne træde ind i stedet for mig... Brændte chancer HIF havde fuld kontrol over HIK i de første 45 minutter. Hele tiden i boldbesiddelse, men så som så med chancerne. Marc Olsen havde det første reelle skud på mål efter 24 minutters spil, inden Dia Raofat fra 30-35 meters afstand besluttede sig for at brage bolden op i krogen. Kort efter blev Jimmy Mayasi spillet alene med målmanden, men han afsluttede for svagt og udenom. Hvad de første 45 minutter ikke havde i chancer, var der til gengæld i overflod i de sidste 45 minutter. HIK satsede mere offensivt og fik lagt pres på HIF, der ikke kunne spille sig ud af presset. Der opstod en del fejl, og efter et boldtab af Morten Bech måtte målmand Andreas Larsen hive en stor redning op alene med en modstander godt suppleret af Thomas Wiil. I den anden ende havde Azad Corlu to kæmpe muligheder, som blev misbrugt på det skammeligste. Både Jimmy Mayasi og Azad Corlu efterlod ikke det indtryk, at de vil være det naturlige førstevalg fremover for holdet. Det samme gælder Nicklas Rønne, der kan så meget, men får så lidt ud af anstrengelserne. For alle tre gælder det dog, at de arbejdede for holdet og vel gav det, de kunne. Marc Olsen spillede en fin kamp, og selvom den bageste kæde til tider var voldsomt under pres, holdt de hovedet koldt og modstanderne fra fadet. Der var debut til Patrick Lerager, der kom ind i stedet for Kristian Bo Andersen, der har været skadet med lysken gennem det seneste stykke tid. Patrick Lerager efterlod et godt indtryk. Dejlig hurtig i omstillingsfasen og en spiller, der gerne vil ned bag om modstanderens forsvar.ebo