Lækkerier ved Gasværket
Arkiv
Pladsen foran Roskilde Gasværk skal en gang om måneden være hjemsted for et gourmet-marked, hvor man kan købe forskellige lækkerier. Første gang bliver lørdag 20. april. Centrum i markedet bliver Marianne Dochedals kaffevogn, der har sat gang i den udendørs kaffesæson. Hun får selskab af 10 forskellige handlende, der stiller boder op på pladsen. Markedet finder sted fra klokken 10 til 16. I samme tidsrum har Skak Snitkers Glasgalleri og Galleri Labr åbent. På billedet ses fra venstre gallerist Jan Brolykke, Marianne Dochedal fra kaffevognen og stadeholderne Michael Twide, der kommer med spanske økologiske vine, og Anja Lykke Jørgensen der sælger blomster.(Foto: Erling J.)