Fortsæt til indhold

200 briller til Afrika

Hele 204 par briller donerede folk i Haderslev og omegn, da butikselev hos Louis Nielsen, Mette Jasper, samlede ind

Arkiv
Arkiv

Mere end 200 par gode genbrugsbriller. Det blev høsten, da butikselev hos Louis Nielsen i Haderslev, Mette Jasper, iværksatte en indsamling af briller til fordel for Louis Nielsens brilleprojekt i Tanzania. En af donorerne var Berit Mørk, og hun var så heldig at vinde et par splinternye briller som tak for sit bidrag til indsamlingen.
"Jeg er virkelig glad og taknemmelig for den store opbakning, der har været til mit indsamlingsprojekt, så tusind, tusind tak til alle, der har hjulpet mig," siger Mette Jasper og tilføjer:
"Det er jo utroligt at tænke på, at vi med de indsamlede briller nu vil være i stand til at ændre livet og tilværelsen til det bedre for et stort antal mennesker i Tanzania, som ellers aldrig ville få mulighed for at få en synsprøve og et par briller."
Som nævnt var Berit Mørk fra Haderslev blandt de mange, som donerede briller til Mette Jasper, og hun vandt, da Mette Jasper blandt alle donorer trak lod om et par nye briller.
Indsamlingsprojektet var samtidig et led i Mette Jaspers uddannelse hos Louis Nielsen.