Konsultation med hjerte og hjerne

Som partner til en alkoholiker har hun selv gennem mange år bortforklaret, fortrængt og ikke mindst levet med tabuet omkring misbrug. Nu har 41-årige Nicole S. Niemeyer vendt bøtten og åbnet egen praksis, hvor hun som afhængighedsrådgiver hjælper mennesker, som står i relation til en person med en afhængighed, som kan omhandle meget andet, end de mest kendte stoffer, som narko og alkohol. Også bl.a. arbejdsnarkomani, sex og shopping er nemlig indenfor de seneste år kommet med på listen over anerkendte diagnoser.
"Vi skal have vendt fokus, som i dag stort set kun hviler på den afhængige. Kun de færreste tænker derimod på, hvordan den pårørende har det. Og typisk har denne også selv travlt med at hjælpe og være noget for den anden. Men for overhovedet at kunne hjælpe, bliver man nødt til at have det godt selv. Og det er her, det ofte halter," fortæller Nicole S. Niemeyer, som efter utallige konsultationer hos forskellige terapeuter først helt til sidst støtte på en, som også talte de pårørendes sag. I sit arbejde som afhængighedsrådgiver er hun derfor ikke bange for at bidrage med sin egen historie.
"Efter alle disse år i behandling, stødte jeg først til sidst på en terapeut, som talte min sag. Som sagde - "Hvad med dig selv?" Her fik jeg redskaber til at erkende, at jeg faktisk var følelsesmæssigt afhængig. Terapeuten hjalp mig med at se min egen rolle som medspiller i mit liv. Og selvom det gjorde ondt, at finde ud af, at jeg selv var ansvarlig for at være havnet i denne situation, var det vejen frem til et liv i egen regi." Paradoksalt nok er det typiske mønster i en familie, hvor en part er ramt af et misbrug, at partneren lever højt på at være den hjælpende part - og det kan være starten på enden, fortæller rådgiveren.
"Mønsteret er, at den pårørende finder en styrke i at være den altopofrende partner. En vis type mennesker - og det er typisk også dem, som falder for "misbrugstypen" - giver det en fed selvfølelse, at være den, som er ovenpå i forholdet. Men langt de fleste risikerer at miste sig selv undervejs. Det gælder tværtimod om at finde selvværdet, vælte partneren ud over kanten, så denne får øjnene op for at han har brug for professionel hjælp udefra."
Er der børn involveret, er det endnu mere presserende at søge hjælp. "Den bedste hjælp for børn i et misbrugshjem er, at forældrene selv kommer ovenpå igen. Det, oceaner af åbenhed og "sætten ord på" baner vejen for et nyt liv. Man skal heller ikke være bange for at finde en selvhjælpsgruppe til sit barn. Det er en stor befrielse for børn at opdage, at der er andre som dem."