Fortsæt til indhold

En mand manglede

Arkiv
Arkiv

FCRs cheftræner, Anders Theil, erklærer sig straks efter kampen godt tilfreds med de tre point, sejren over HIK har inddrevet.
Han er dog ikke helt glad for holdets overordnede indsats.
- Jeg synes, det blev en typisk præmierekamp for os.
- Vi kunne ikke rigtig få styr på kampen og spillede til tider nærmest febrilsk fodbold, siger han.

Svære chancer

Cheftræneren mener også, at HIK gjorde en god indsats i kampen.
Ifølge Anders Theil var modstanderne gode til at investere deres kræfter fornuftigt, så hjemmeholdet ikke fik mulighed for at samle sig.
- Vi fik bare aldrig rigtig bygge spillet op, så vi havde mulighed for at bruge vores chancer.
- Måske blev den første scoring lidt en sovepude for os, siger han.

Vigtig mand

Anders Theil mener dog, at fremtiden ser lys ud for Roskilde-holdet.
Især en mand vil, ifølge cheftræneren, gøre en stor forskel for fremtidige kampe.
- Rajko Lekic havde pyntet i dagens kamp, siger Anders Theil og fortsætter:
- Han er god til at holde overblikket, når der spilles, og han holder kampen i gang.
hw