Kaffebord på fortorvet ved Starup Skole
Lærerne som er sat uden for døren blev onsdag morgen mødt med et veldækket kaffebord
Personalet indenfor savner deres kolleger udenfor.
Hver morgen gennem hele konflikten møder de konfliktramte lærere op uden for Starup Skole. Snakken går med forældre og elever på vej til og fra skolen.
Denne onsdag morgen var der et flot opdækket kaffebord på fortorvet uden for skolen.
Personalet som ikke er med i konflikten savner deres kolleger som er lockoutet, og viste denne fine gestus, som tegn på det fantastiske gode samarbejde alle ansatte mellem på Starup Skole.
Alle er trætte af konflikten, og ønsker blot normale tilstande. Dagligt kommer der også en del elever forbi om morgenen og hilser på deres lærere som er sat uden for døren.
I dag lavede lærerne igen en aktivitet for børnene, som ikke kan komme i skole. På parkeringspladsen ved Brugsen i Starup, var der være et stort frikvarter med mange forskellige muligheder for leg og hygge med klassekammerater og lærere.