73 tilmeldte til loppemarked
Arkiv
Bramsnæs Søndag den 7. april var der stort loppemarked i Bramsnæsvig hallerne, og det var en kæmpe succes. Der var ikke mindre end 73 tilmeldte, som havde lyst til at stå og sælge ud af alt muligt. På p-pladsen var der proppet med biler kl. 9, da dørene blev slået op til dagens loppefund. Der blev handlet med alt mellem himmel og jord lige fra babylegetøj og fine smykker til gamle lysekroner og malerier mv. Bramsnæs Floorball-klub stod som arrangør af dette loppemarked og de udtaler, at det var en rigtig god dag, hvor mange fik både solgt noget og hygget sig.