Fortsæt til indhold

En unik begivenhed - kun i Fredericia

The Scandinavian Pink Floyd Project går på scenen i Kastellet den 1. juni

Arkiv
Arkiv

The Scandinavian Pink Floyd Project er i fuld gang med forberedelserne til koncerten i Kastellet den 1. juni. De vil levere et stort og flot tre timers show med fokus på Pink Floyds succesalbum Dark Side of The Moon.
Koncerten i Kastellet i Fredericia bliver en helt unik begivenhed. Det store musikalske show, som indbefatter godt en times "greatest Pink Floyd-hits", vil ikke blive spillet andre steder i landet – oplevelsen vil kun kunne fås i Fredericia.
Arrangørerne, Fredericia KFUM, opfordrer til, at man får købt sig en billet nu. Der er stadig et stykke vej til at koncertprojektet kan lykkes. Der SKAL endnu mere gang i billetsalget, lyder det fra en spændt koncertarrangør, Johnny Gilberg, formand for Fredericia KFUM.
"Vil du have en helt enestående musikalsk og visuel oplevelse til sommer, er der ingen grund til at tøve med at få købt billetten. Gør det nu, og lad dermed bandet vide, at du og mange andre er mere end klar til at få serveret sommerens koncertoplevelse i helt unikke rammer i Kastellet i Fredericia," opfordrer Johnny Gilberg.
Billetter til koncerten med The Scandinavian Pink Floyd Project kan købes via billetportalen Fredericiabilletten.dk. Men alle, der gerne vil sikre sig en særlig souvenirbillet, kan købe koncertbillet i SuperBrugsen på enten Erritsø Butikstorv eller på Nymarksvej i Fredericia.
"Jeg er ikke i tvivl om, at oplevelsen den 1. juni bliver lige så stor, som da bandet i 2006 opførte Pink Floyds album The Wall. Her var der helt udsolgt, og mange Pink Floyd-fans taler stadig om denne koncert. Det samme vil de uden tvivl gøre denne gang. The Scandinavian Pink Floyd Project kommer med både lyd og lys, der gør oplevelsen helt enestående," fastslår Johnny Gilberg.

Du kan sikre dig en særlig souvenirbillet i SuperBrugsen i Erritsø eller på Nymarksvej.