Fortsæt til indhold

Lige temperaturen til en is

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Med april kan man aldrig vide sig sikker, men det ser dog ud til, at vinteren langt om længe har sluppet sit tag i os. Temperaturen er i løbet af et par dage steget markant, og det samme er lysten til en god is.
"Vi åbnede i påsken, og siden har der været lidt stille. Men nu er temperaturen steget, og salget er is er nærmest eksploderet," smiler Belinda Bak fra 'Promenaden - is med udsigt', som nu for alvor har taget hul på sin anden sæson på havnen i Sønderborg.
En af de mange, der fik sig en god gedigen forårs-is, var August Elledge Lundby på 9 år fra Dybbøl. Om det var hans første is i år, kan han ikke huske, men det er i hvert fald den første fra Promenaden, ved han.
Og han var bestemt ikke den eneste, der i dag indfandt sig hos Belinda til 3-kuglers med drys.