Fortsæt til indhold

Spændende forsker til Sønderborg

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med Forskningens Døgn den 2. og 3. maj kommer den internationalt anerkendte forsker, Anja Cetti Andersen til Sønderborg og fortæller om udviklingen fra de første atomer til altings skabelse.
Hendes oplæg vil omhandle om hvordan Big Bang fra sorte huller skabte stof og stjerner, galakser, mælkevejen og i sidste ende mennesket – eller sagt kort: Hvordan intet blev til alt! Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?
?Vi er rigtig stolte over at kunne tiltrække en så spændende astrofysiker som Anja Cetti Andersen. Ud over at være særdeles kompetent er hun på alle måder en fremragende formidler, der virkelig forstår at gøre et komplekst stof forståeligt,? siger leder af House of Science, Rasmus Andreassen.
I anledningen af hendes besøg afvikler hun to gratis oplæg. Det første bliver den 2. maj klokken 17.30 på Alsundgymnasiet, hvor der efter oplægget vil være en fremvisning af Alsundgymnasiets observatorium. Det andet oplæg afvikler Anja C. Andersen den 3. maj klokken 10 og vil være for studerende i House of Science netværket.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.