Fortsæt til indhold

Cirkus Mascot kommer til byen

Cirkus med heste, hunde, artister, jonglør og en klovn

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 1. maj klokken 18 skyder Cirkus Mascot årets forestilling i gang i cirkusteltet ved Gormshallen i Jelling.
Daniel Deleuran fra Cirkus Mascot glæder sig:
"Det er som altid en stor glæde at kunne byde publikum velkommen omkring manegen til en stund i vores verden med dygtige internationale artister, dejlige dyr og Danmarks sjoveste klovn. Gennem 20 år har vi underholdt danskerne, og det har givet os opskriften på en enestående cirkusoplevelse. Vi kombinerer traditionel cirkuskultur med modernitet og de værdier som vores cirkusfamilie repræsenterer: Hjertevarme, familiehygge og personlighed. Til at hjælpe med at løfte denne opgave har vi igen hyret vores usbekistanske husklovn Gulio. Gulio har været med os gennem 10 år og hans fornemste opgave har altid været at skabe kontakten til publikums hjerter helt ud på de bageste rækker. Vi har den ungarske tempojonglør Henrik Veres, som ikke kun jonglerer op men også nedad med sine bouncing balls. VI har intet mindre end to artister til at optræde højt under teltdugen: Ukrainske Tatyana Prymachenko i sit vertikale reb og Daniel Deleuran roterende i stropper. Intet cirkus uden dyr – Mascots hundeshow med 12 sprælske vovser i alle størrelser fremført af Marianne og Andreas Deleuran. Katja Schumann kan opleves med hendes flotte heste i moderne frihedsdressur. Så glæd jer til et par forrygende timer, med magisk stemning - for både store og små, til tonerne af Mascots egen musik, duften af savsmuld og følelsen af ægte cirkusglæde."

Mere info på Cirkus Mascots hjemmeside cirkus-mascot.dk

Gulio for fuld udblæsning.