Fortsæt til indhold

Stadig få pladser

Sidste chance for billetter til mikrofodboldskolen

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

Søndag den 28. april er sidste chance for at sikre sig en billet til Hvidovre IF¿s forrygende og meget eftertragtede mikrofodboldskole, som finder sted på Hvidovre Stadion 3.- 5. maj. Sidste år kunne Hvidovre IF mønstre Danmarks næststørste mikrofodboldskole med 72 børn. I år har der også været godt gang i billetsalget, men der er stadig nogle få pladser tilbage til de hurtige. - Vores mikrofodboldskole har altid været utrolig populær både blandt HIF¿s egne medlemmer, men også blandt børnene fra de andre fodboldklubber i Hvidovre og andre klubber i Københavnsområdet, fortæller breddeformand i Hvidovre IF Allan Petersen. - Det skyldes især vores dygtige trænere. Igen i år kan vi mønstre et super dygtigt hold af engagerede trænere, som er gode til at arrangere en sjov og lærerig weekend for børnene ud fra DBU¿s gode koncept, men børnenes forældre var med deres aktive medvirken også med til at gøre mikrofodboldskolen sjov og interessant... Mikrofodboldskolen er for drenge og piger i alderen 6-8 år (fødselsår 2005-2007), og det er ikke et krav, at man spiller fodbold allerede. Fodboldtræningen består af lette tekniske øvelser og almindelig leg. Billetter kan købes på Billetnet, og man kan læse mere på hif.dk eller dbu.dk.