Fortsæt til indhold

Slå græs fra lænestolen

Jeppe Grevsen klar til fagprøve hos Davidsen Tømmerhandel i Vojens

Arkiv
Sven Møller

Gennem de sidste par år har Jeppe Grevsen fra Christiansfeld været i lære hos Davidsen i Vojens, og nu er tiden så inde til svendestykket.
Jeppe er opvokset lige ved siden af en davidsenforretning, så erhvervsvalget var ikke vanskeligt: "For mig var det ganske naturligt. Jeg har altid været med i alverdens projekter hjemme, og så er vi kommet forbi Davidsen. Det giver sig selv," fortæller Jeppe Grevsen.
Nu skal fagprøven så laves, hvor den unge mand planlægger, annoncerer og gennemfører en opgave, som danner baggrund for en rapport til svendeprøven, som finder sted i Odder en af de første dage i juni.
"Min fagprøve drejer sig om en robotplæneklipper, som jeg demonstrerer på arealet ved Davidsens Tømmerhandel i Vojens. Det vil ske den 27. april mellem klokken 9 og 16. Her vil interesserede kunne opleve den lille grønne kraftkarl drøne rundt på området. Faktisk kan den også købes.
"Salg foregår selvfølgelig til en anden og rigtig god pris i forhold til katalogprisen,", smiler den næsten færdiguddannede butiksassistent med speciale i værktøj og beslag.
For tiden har Jeppe Grevsen et eksemplar af robotklipperen hjemme ved sig selv i Christiansfeld:
"Jeg bliver nødt til at få det bedste ud af demonstrationsdagen. Det siger sig selv, ellers giver det hele ingen mening," slutter Jeppe Grevsen før han iler til en kunde, som har brug for hjælp med noget maling.