Fransson vandt RU’s støtte
Arkiv
Den 24-årige Jeppe Fransson, der læser til socialrådgiver på Campus Roskilde og er nummer seks på de Radikales liste ved efterårets kommunevalg, har vundet opbakning fra ungdomsorganisationen RU. Efter et debatmøde på Absalons skole med de to første på listen, Ulla Odeh og Jeppe Trolle, samt Filiz Thunø, der er opstillet som nummer fire, skulle de fremmødte medlemmer af RU-Roskilde stemme på deres foretrukne kandidat, og her vandt Fransson. Han har været formand for RU-Roskilde i 2008-2010 og ved sidste kommunevalg i 2009 arbejdede han stærkt for partifællen Samira, der også blev topscorer, men alligevel ikke kom i byrådet pga. partiliste.