Fortsæt til indhold

En kamp klasse for klasse

Roskildes lærerformand forbereder lokal indsats for at modvirke regeringsindgrebet

Arkiv
Arkiv

- Umiddelbart ser det ud til, at Kommunernes Landsforening har fået opfyldt deres krav, mens regeringen slet ikke tager hensyn til vores ønsker, sagde den afgående formand for Roskildes Lærerforening, Niels Thulin, i en kommentar til det politiske indgreb, der skal afslutte lockout'en af hans medlemmer. Han forudser nu, at slaget kommer til at stå lokalt, nærmest klasse for klasse, fordi lærerne ikke uden videre vil opgive deres mulighed for at være med til at bestemme, hvordan deres arbejdstid og undervisning skal tilrettelægges. - Centralt kan de jo godt fastlægge nogle overordnede ting, men i praksis er det jo lederne på den enkelte skole, der skal gennemføre det, og den slags kan man ikke gøre ude i virkeligheden uden at samarbejde med sine ansatte. - De store planer om en modernisering af skolen kan jo heller ikke blive til noget, hvis der ikke er penge og andre midler at gøre godt med.

Løfte fra byråd

Niels Thulin ønsker at holdet Roskilde Byråd fast på de løfter og tilkendegivelser, der kom ved mødet onsdag aften, om at skolerne kun kan køre i et samarbejde med lærerne. - Jeg forstår slet ikke, at den nuværende regering, som blandt andet er stemt ind af lærerne og andre lønmodtagere, laver et indgreb, der prøver at sætte både lokale aftaler og tillidsfolkenes ret til at være med til at forhandle ud af spillet. Indgrebet er et direkte anslag mod 'Den Danske Model', og jeg håber da, at den samlede fagbevægelse nu bruger 1. maj i næste uge til at tage afstand fra det. - Byrådets enstemmige udtalelse om, at der skal være 'en balanceret løsning', kan lærerne i Roskilde bruge, når kommunen her skal i gang med at gennemføre de nye tiltag. De kan jo ikke gøre det uden vores samarbejde, mener Niels Thulin. tk