Fortsæt til indhold

70 år

Arkiv
Arkiv

Elsebet Lynge Jepsen, der var kendt som Roskildes portrætfotograf, er netop fyldt 70 år. Hun overtog fotoforretningen og bygningen i Skomagergade, hvor Svends Ure stadig har til huse, efter sin lige så kendte mor, Ellen Lynge. Gennem årtier var Tidende og senere Roskilde Avis fyldt med hendes billeder af glade brudepar, og generationer af roskildensere i alle aldre er blevet foreviget her ved mange anledninger. For ca. 10 år siden solgte hun forretningen for at nyde pensionistlivet, hvor hun nu kan være sammen med sine to døtre, ’Trolle og Louise’ samt deres familie, plus mange venner og bekendte, som hun har fået gennem et langt og aktivt liv i Roskilde.