Lopperne danser igen i Rødekro
Lørdag, den 27. april mellem klokken 9 og 16 afhenter Aabenraa Y's Men's Club effekter til loppemarkedet i hele Aabenraa by, dog ikke hårde hvidevarer.
Så hvis man har ting, som man ønskerafhentet og som kan afsættes på et loppemarked, kan man allerede nu ringe til Aage Skærbæk på telefon 7462 4910 eller Peter Thomsen på tlf. 7463-1580 eller gerne sende en mail til finns@webspeed.dk. Effekterne vil så blive afhentet lørdag den 27. april.
Der bliver kun hentet det, der er ringet eller mailet om i forvejen. Til gengæld kan indsamlerne evt. hjælpe med at bære tingene ud til bilen. Er der ingen hjemme på indsamlingsdagen, er det muligt at aftale et andet tidspunkt for afhentning, ligesom der også er mulighed for selv at aflevere tingene på hverdage i Compass Congress Center, Brunde Vest 17, Rødekro i dagene fra og med mandag den 29. april til og med fredag den 4. maj mellem klokken 16 og kl 20.
Selve loppemarkedet afholdes samme sted lørdag den 4. maj fra 10-16 og søndag den 5. maj fra 12.30-15.30. Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til det lokale kirkelige børne- og ungdomsarbejde i Aabenraa og omegn.