Danmarks største sol-event kommer til 6510 Gram
For tredje år i træk afholdes der Solar Days i Danmark. Det sker i dagene 3.- 4. maj, hvor danskerne kan deltage i en stribe arrangementer og events rundt om i landet – og altså også i 6510 Gram, hvor PLATECH markerer dagene ved afholdelse af et spæ
Hos virksomheden PLATECH kan man se delvis tagintegrerede solceller, således cellerne falder bedre ind i arkitekturen . Arrangementet er gratis at deltage i, og alle er velkommen. Der er god grund til at fejre solen og dens energi. For selv om solen ikke skinner hver dag, er den alligevel den største energiressource, vi har adgang til – og den giver os nogle fantastiske muligheder for lokal og ren energi, der ikke forurener, ikke larmer og ikke udleder CO2. Og så er den helt gratis.
Solenergidagene løber over tre dage, og der er arrangeret events over hele landet. På www.solardays.dk kan man se alle events, og siden bliver løbende opdateret med, hvad der foregår hvor og hvornår.
'European Solar Days' i Danmark arrangerer i samarbejde med de førende organisationer inden for solenergi i Danmark. Solar Days sætter fokus på at solen er en fri, ubegrænset vedvarende energikilde, vi kan bruge til at producere varme og el med, med solfangere og solceller, og at solenergi kan anvendes både i private hjem og som en del af en central varme- eller energiforsyning.
De danske Solardays er del af 'European Solar Days' som fejres over hele Europa. I 2012 var der i Europa 8.000 events med mere end 700.000 deltagere. Heraf foregik 61 events med 4.000 deltagere i Danmark.
FAKTA: Vidste du for resten:
* At solen i gennemsnit skinner 1.800 timer om året i Danmark?
* At vi med 1.800 solskinstimer om året kan producere mere varme og el fra solens stråler, end man kan i Paris?
* At solvarme på verdensplan producerer mere energi end vindenergi?
* At solceller nu har overhalet vindenergi på europæisk plan?