Slesvigsk Parti klar til valg
Slesvigsk Parti i Sønderborg Kommune har på sit opstillingsmøde valgt kandidaterne til byrådsvalget i november, og Stephan Kleinschmidt blev ikke uventet påny valgt som partiets spidskandidat. Han får følge af yderligere 13 kandidater.
?Vi satser ved valget på to mandater, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi har fundet så mange kvalificerede kandidater,? siger Bodil Matzewska, der er formand for Slesvigsk Parti i Sønderborg.
?Samtidig er det en meget bred liste, hvad angår alder, køn og baggrund. Tilmed er hele kommunen repræsenteret,? tilføjer hun.
Stephan Kleinschmidt får særlig støtte af et team af topkandidater bestående af Bodil Matzewska, Sven Jensen og Gisela Weber Mezghani.
Opstillingsforsamlingen bekræftede desuden valgforbundet med Radikale Venstre og Kristendemokraterne og gav bestyrelsen bemyndigelse til at udvide forbundet, hvis andre partier viser interesse.