Fortsæt til indhold

Vask og køl på flugt

Arkiv
Arkiv

Ukendte gerningsmænd stak i løbet af mandag aften og natten til tirsdag af med to Electrolux køleskabe og en Zanussi vaskemaskine fra en lægekonsultation på Holbækvej i Hvalsø. Konsultationen er ved at blive renoveret, så de stjålne hvidevarer var helt nye og end ikke pakket ud. Tyvene brugte et lille vindue til at komme ind og stak af med deres ulovlige gods igennem en terrasse-dør.