KærBo vil hjælpe Ghana

For kort tid siden kom fem personer fra KærBo, som er et botilbud for voksne mennesker med psykiske lidelser, hjem fra en oplevelsesrig tur til Ghana. Rejsen har givet den lille Afrika-gruppe stor lyst til et hjælpe og gøre en forskel for det afrikanske land.
"Det er vist temmelig unikt, at mennesker med psykiske lidelser går aktivt ind i et arbejde med at hjælpe mennesker i nød," siger centerleder Anne Grethe Scharbach.
"At det blev Ghana, vi besøgte, og som vi nu på forskellig vis vil hjælpe, skyldtes blandt andet nogle herboende Ghanesere, som hjalp os med de første informationer om landet," fortæller hun.
Inden afrejsen samlede Afrika-gruppen tøj og forskellige andre ting ind, som endte med at blive delt ud i forskellige landsbyer, som man besøgte. Man har efterfølgende besluttet at fokusere hjælpen til øen Attiteti Plantation og dens omkring 3.000 beboere.
"Vi havde desværre ingen sko med, som vi kunne dele ud. Det var der ellers god brug for på Attiteti, hvor de børn, som havde sko, måtte bære de mindre søskende hen over det glohede sand," fortæller Per Jacobsen.
Han vil nu udnytte en kontakt til Skoringen, som allerede har doneret strømper og balloner. De gjorde glæde og lykke, hvor de blev delt ud. Næste gang KærBos Afrika-gruppe tager af sted - og det håber man snart igen at kunne - har man derfor forhåbentlig sko med til nogle flere børn.
En anden ting, som man vil forsøge at hjælpe med, er en brønd. På den lokale skole er der en vandtank, men når den er tom, må beboerne gå flere kilometer efter rent vand. Pengene har man tænkt sig at søge gennem fonde, virksomheder, EU - ja overalt hvor der kan være støtte at hente. Der arbejdes desuden på at holde en velgørenhedsfest.
"Vi vil også gerne samle penge ind til en båd til skolen. Børn fra de omkringliggende øer har ikke altid den 25-øre, det koster, at blive sejlet i skole, og så må de blive hjemme," fortæller Anne Grethe Scharbach, som også arbejder på at få en form for fadder-ordning op at stå, hvor alle penge går direkte til de udvalgte børn og deres familier.
"For os er det naturligt at dreje håndtaget på en vandhane og tænde for strømmen, når der er brug for det, men det er det bare ikke for alle mennesker i Ghana," siger Per Jacobsen. Og Svend-Erik Henningsen er enig:
"Man kommer godt nok til at se sit eget liv med nye briller efter sådan en tur," siger han. "Og selvom der var fattigdom, så udstrålede menneskene, vi mødte, en utrolig livsglæde."
"Også børnene smilede og grinede meget, når de løb rundt og legede med en pind og et gammelt cykelhjul eller spillede bold," fortæller Jette Lyager Poulsen, der ligesom resten af holdet glæder sig til besøge Ghana igen.


"Man kommer godt nok til at se sit eget liv med nye briller efter sådan en tur."
Svend-Erik Henningsen