Fortsæt til indhold

Nyt attraktivt centrum i støbeskeen

Nu skal der gang i udviklingen af Hvidovres bymidte

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Efter at have afholdt et temamøde om Hvidovres bymidte er der enighed i kommunalbestyrelsen om at sætte en udviklingsproces i gang. Opgaven med at udvikle bymidten skal sendes i udbud og inden sommerferien vil kommunalbestyrelsen tage stilling til en konkret plan for den videre proces. - Den brede enighed i kommunalbestyrelsen er et godt udgangspunkt for et nyt bymidteprojekt, hvor kommunalbestyrelse, forvaltning, borgere og udvikler kommer til at samarbejde for at finde den bedste løsning. Vores vision er at skabe et attraktivt byrum, som kan være et rart samlingssted for Hvidovres borgere, siger borgmester Helle Adelborg (A)... Dialog En færdig helhedsplan for udviklingen af en ny bymidte i området ved rådhuset og Risbjerggård forventes først klar, når en ny kommunalbestyrelse er på plads efter kommunalvalget. - Et så stort og vigtigt udviklingsprojekt for Hvidovre, skal selvfølgelig besluttes af den nye kommunalbestyrelse, som kommer til at følge det til dørs, siger Helle Adelborg: - Men inden da vil vi genoptage den åbne dialog om bymidten og Risbjerggård, vi havde med borgere og foreninger under arbejdet med Planstrategien 2011... Spørgsmålet om, hvordan borgerne vil blive inddraget i processen omkring bymidten, vil blive afklaret i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af det videre forløb.

Hvidovres ny bymidte - bliver det mon med eller uden Risbjerggård?