Sagde velkommen til hver enkelt elev
Risbjergskolen havde hængt 703 navne op over skoleporten for at byde hver elev velkommen efter lockout
De mange navne-sedler var et udtryk for et stort ¿Velkommen tilbage¿ til de mange skoleelever, der har været savnet. Og som nok også har savnet deres skole en lillebittesmule. - I vores glæde over, at eleverne er kommet tilbage, er vi kommet til at købe en lille spiselig ting til hver elev af den type, som er nævnt som en af undtagelserne i skolens ellers så sundhedsfremmende mad- og måltidspolitik, skriver Risbjergsklolens leder Søren Tarp på skolens hjemmeside med slet skjult henvisning til, at ¿den spiselige ting¿ formentlig har været en sukkerbombe af rang. Søren Tarp sagde til Hvidovre Avis i går: - Det var bare så dejligt at se alle børnene og deres lærere, og hvor glade de var for at se hinanden igen. Mange forældre tog billeder af barnet ved navneskiltet, som vi selvfølgelig have hængt op efter højde: Nederst var 0. klassernes og øverst 9. klassernes, fortæller Søren Tarp. Under lockouten har man benyttet sig af tiden til at hovedrengøre på Risbjergskolen. Stole og borde er blevet efterset, der er blevet malet, ryddet op og repareret.