En flot 40 års jubilæums opvisning
- og tak for denne sæson!
Tilskuerpladserne var fyldt godt op, så familie og venner kunne følge med i, hvad året har budt på for blandt andet de Små rødder, hip hop-holdene, sjippepigerne, juniorspring og torsdagsrytmedamerne, samtidig var der i anledning af jubilæet indslag fra de forskellige årtier så man kunne gense hvad der var oppe i tiden dengang -ligesom det første damehold i foreningen var genopstået under ledelse af Jytte Rusbjerg som jo også var den som startede det hele for 40 år siden. Borgmester Helle Adelborg holdt en flot tale i anledningen af jubilæet og der var gæster fra Idrætsrådet i Hvidovre samt formanden for DGI Storkøbenhavn Jacob Bøgesvang. Med denne dejlige dag fik gymnastikforeningen sagt tak for denne sæson, som for de fleste holds vedkommende slutter med udgangen af april ¿ undtagen to klippehold, som fortsætter i maj måned læs mere hjemmesiden eic-gymnastik.dk. Bestyrelsen fortæller, at de hen over sommeren skal arbejde med at planlægge den nye sæson - udarbejde program - søge efter instruktører og få alt til at gå op i en højere enhed, for med ca. 30 hold er det noget af et puslespil. Den nye sæson starter op i september og klubben oplyser, at programmet for den nye sæson vil blive lagt på deres hjemmeside til august. En stor del af damerne på torsdagsrytmerne kan slet ikke få nok af gymnastikken og fortsætter træningen, for de skal sammen med ca. 23.200 fra hele landet til Landsstævne i Esbjerg, det skal nok blive en stor oplevelse for deltagerne.