To brødre stod for alle HIF-mål
Kampen forløb ellers på HIF¿s præmisser, - holdet styrede spillet igennem hele kampen og hjemmeholdet var reelt kun farlige på et par få omstillinger. Alligevel var det B.93 der fik bragt sig i front på et straffespark i l. halvleg. Scoringen og en tidlig udvisning til B.93 efter pausen, gjorde at hjemmeholdet ¿parkerede bussen¿ og over lod alt spillet til HIF, der som tiden gik, kom tættere på en scoring og dybt inde i overtiden var det Rasmus Johansson, der fik sidste fod på og sikrede det ene point. U17 - B.93 0-3: U17 måtte tage tomhændet hjem efter lørdagens kamp ude mod B.93. Det blev 1-0 ved pausen og B93 lukkede i 2 halvleg til 3-0. - Det var en kamp, hvor vi på forhånd vidste, at fight ville blive et vigtigt element. Desværre ødelagde det store dele af vores spil, og vi blev fanget i at spille med lange bolde, i stedet for det kreative. Vi fik dog vist i korte perioder, at vi er et rigtigt godt hold, men desværre lavede vi nogle fejl som B93 straffede prompte, lød det fra træner Søren Feddersen. U15 - Næstved 3-0: Hvidovre IFs bedste U15 hold vandt igen i weekenden deres kamp i landets bedste række. Næstved blev på hjemmebane slået sikkert med 3-0. Alle tre mål blev sat ind af Jacob Johansson. Holdet har på nuværende tidspunkt vundet de fire ud af fem spillede kampe, og ligger dermed på en flot 2. plads. Det er især imponerende, da holdet er oprykker. - Vi er som hold i øjeblikket ved at bevise, at vi er meget stærke og svære at slå. Samtidig er vi et hold, som er spækket med spillere, som bliver bedre fra dag til dag, og som er interesseret i at lære og udvikles sig hele tiden. Det både til træning og i kamp. - Mod Næstved leverer alle en flot præstation, hvor holdet igennem hele kampen var i fin kontrol. Vi gav ikke Næstved en eneste reel scoringsmulighed igennem hele kampen, fortæller holdets træner, Karsten Stiig Nielsen. Alle tre hold er i kamp på hjemmebane i løbet af ugen. U15 onsdag den 1. maj, hvor man kl. 18.00 møder FCK. U17 og U19 tager lørdag imod Nordvest kl. 13 og kl. 15.